• Fakta og skitser
    • Grundfakta
    • Skitser
    • Partnere
    • Andre samarbejdspartnere
    • Ofte stillede spørgsmål
      • Baggrund
      • Driften
      • Batteripakken
    • Webtilgængelighedsrapport
  • TIDSLINJE & BYGNING
    • Tidslinje
    • Bygningen af el-færgen og landanlæggene
  • Nyheder
  • Galleri
  • Til studerende
    • Vi kan tilbyde hjælp med...
    • Emner af særlig interesse
    • Nyttige links
  • Kontakt
El-færgeprojektet E-ferry
  • Fakta og skitser
  • TIDSLINJE & BYGNING
  • Nyheder
  • Galleri
  • Til studerende
  • Kontakt
  • Grundfakta
  • Skitser
  • Partnere
  • Andre samarbejdspartnere
  • Ofte stillede spørgsmål
    • Baggrund
    • Driften
    • Batteripakken
  • Webtilgængelighedsrapport

 

At bygge en Ellen II vil koste omkring 98,5 millioner kroner.

Det er en lille smule mere end hvis man købte en tilsvarende ny diselfærge. Men set over færgens levetid vil man spare penge ved at investere i en Ellen II, driftomkostningerne er nemlig meget lave for en elfærge ift. en dieselfærge.

E-ferry Ellen udleder ingen miljøskadelige stoffer under drift. 

I forhold til en tilsvarende moderne dieselfærge sparer Ellen årligt miljøet for væsentlige udledninger. Hvis Ellen blev ladet fra det almindelige danske elnet sparede hun miljøet for disse udledninger:

 CO2     2.520,0 ton CO2
 NOx            4,3 ton NOx 
 SO2             1,5 ton SO2
 CO               1,8 ton CO
 Partikler:     0,5 ton partikler

Men da Ellen lader fra Ærøs elnet, som er 100 % grønt, sparer hun fatisk miljøet for 4000 ton CO2. 

Den slanke og optimerede skrogform sikrer en meget lav hæk- og bovbølgedannelse fra elfærgen i fart. Dette er med til at reducere miljøbelastningen yderligere. Eldrift som fremdrivningsform er i øvrigt stort set lyd- og vibrationsløs. 

Historisk set går batteridrift i ubåde og små passagerskibe over 100 år tilbage. Der har sejlet små elfærger og turbåde med passagerer i flere europæiske byer helt tilbage i den sidste del af 1800-tallet. I det sydfynske sejlede fra 1908 også en elektrisk færge til Thurø, dog ikke ved hjælp af batterier, men et luftkabel, der hang over færgen. I ubåde har batteridrift været en nødvendighed i neddykket tilstand indtil æraen for atom-ubåde begyndte i 1957 med den amerikanske ubåd Nautilus. I dette årtusinde har hensynet til især luften i byerne igen motiveret turbåde og kanalrundfarter til at gå over til ren eldrift.

Batteridrift af skibe er allerede en realitet i flere kystnære skibstyper, og har været brugt i hybride løsninger (diesel+batteridrift) i større skala siden 2012. Det er den teknologiske udvikling af nye litium-ion-batterier, der har drevet de seneste års hurtige udvikling.

Total projektsum

  Maksimale EU-tilskud under Horizon 2020 rammeprogrammet til godkendte omkostninger Ærø Kommunes betaling for landanlæg, ladestation og ejerskab til el-færgen Den schweiziske stat yder støtte gennem projektpartneren, Leclanché
224 mio. kr. 113 mio. kr.  110 mio. kr.  6 mio. kr.

 

Ærøske og sydfynske partnere samt underleverandører Øvrige danske partnere samt underleverandører Udenlandske partnere samt underleverandører*
Ca. 110 mio. kr.  Ca. 19 mio. kr.  Ca. 86 mio. kr. 

* Underleverance af stålskrog fra Polen og underleverancer fra andre lande til Søby Værft. Batterier fra Schweiz og Tyskland.  Elsystem hovedsagelig fra finske Visedo, men Visedo blev købt op af Danfoss i 2017.

E-ferry
European Commission
Horizon 2020

Halfdan Abrahamsen
Informationsansvarlig
Ellenet 10
5960 Marstal
hab@aeroekommune.dk
Tilgængelighedserklæring