Første batterirum er installeret

 

I mandags (22. oktober) blev de sidste batterimoduler til det ene ud af to batterirum leveret til Søby Værft. 

Batterierne til batterirum 1 er blevet leveret løbende over de sidste 5 uger, og Søby Værft har installeret dem i ’batterireolerne’ efterhånden som de er blevet leveret. Der er i alt leveret og installeret 420 batterimoduler, som altså svarer til halvdelen af el-færgens batterikapacitet. 

Levering og installering af batterimoduler til el-færgens andet batterirum forventes at finde sted frem til uge 49. I forhold til den overordnede tidsplan ser det ud til at holde.