Invitation til el-færgen E/F Ellens dåb

Foto: Peter Therkildsen

 

Lørdag d. 1. juni kl. 16.00 vil Ærø Kommunes færgerederi, Ærøfærgerne være vært ved dåbsarrangementet for Ærøs nye el-færge, E/F Ellen. Alle er hjerteligt velkommen til at deltage i festlighederne, som vil foregå på Søby Havn.

Gudmor fra Sønderborg

Gudmor til Ellen bliver Christina Clausen fra Danfoss. Danfoss Editron er en af 9 partnere i det EU-finansierede E-ferry projekt, og de står bag det elektriske system på el-færgen.

Christina Clausen er Corporate Communications Consultant i Danfoss, og så er hun barnebarn af Mads og Bitten Clausen, som grundlagde Danfoss.

Dagens begivenheder

Traditionen tro vil Ærøs Trafikdirektør, Ærøs Borgmester, og ikke mindst gudmor holde taler, inden gudmor svinger champagneflasken og officielt døber el-færgen.

Efterfølgende byder Ærøfærgerne på pølser, lidt koldt at drikke og slik til børnene, mens der også vil være mulighed for at komme ombord på E/F Ellen og kigge sig omkring.

Praktiske informationer og yderligere detaljer annonceres ugen op til dåbsarrangementet på www.el-færgeprojekt.dk/nyheder og på Facebook-siden ”Den bæredygtige energiØ Ærø”.

Fakta om E-ferry projektet

E-ferry projektet er et EU støttet udviklingsprojekt, med det formål at designe, bygge og demonstrere en 100 % elektrisk passager- og bilfærge, der kan sejle op til 22 sømil mellem hver opladning, hvilket er 7 gange længere end hidtil muligt. El-færgen skal sejle på ruten Søby-Fynshav og forventes i drift d. 1. juli 2019.

Følg med på:

www.e-ferryproject.eu

www.el-færgeprojekt.dk

Facebook: Den bæredygtige energiØ Ærø

Kontaktoplysninger

Keld M. Møller, Trafikdirektør, Ærøfærgerne, KMM@aeroe-ferry.dk  

Cecilie Larsen, Projektleder VE, Ærø Kommune, CLA@aeroekommune.dk  

Ole Wej Petersen, Borgmester, Ærø Kommune, OWP@aeroekommune.dk