Praktisk info om Ellens dåb

 

Lørdag d. 1. juni kl. 16.00 skal Ærøs nye el-færge døbes. Det bliver fejret på traditionel vis på Søby Havn. Først vil Ærøs Trafikdirektør, Ærøs Borgmester og Ellens Gudmor holde taler, og Gudmor vil døbe Ellen i champagne.

Herefter byder Ærøfærgerne på pølser, koldt at drikke og slik til børnene. Samtidig vil der være mulighed for at gå ombord på Ellen og se sig omkring.

I dagens anledning er der indsat ekstrabusser på følgende afgange:

Fra Marstal Havn kl. 14.00

Fra Marstal Havn kl. 15.00

Fra Søby Havn kl. 18.00

Foruden de eksisterende parkeringspladser på Søby Havn, er det arrangeret at man kan parkere sin bil bag den gamle trælast/XL Byg.