Rapport fra standardiseringskonferencen i Søby

 

"Forestil dig traditionelle skibsteknologier, den nye elteknologi er lige så banebrydende som dengang Selandia kom til, Ellen er på samme niveau af teknologisk fremskridt. Det sætter helt nye krav, og der er hele brancher som skal til at forandre sig, det er et paradigmeskifte."

Sådan fortæller Søren Storm, konsulent ved Dansk Standard, da vi bad om hans perspektiv på el-færgen Ellen, og den hastige forandring der er i gang på det maritime område. M/S Selandia, der blev søsat i 1912, var et af de aller første større fartøjer med dieselmotorer ombord, og efter at dieselmotorerne havde bevist deres værd blev der bygget meget få dampskibe eller sejlskibe til kommercielle oceangående bedrifter.


Søren Storm og Per Velk fra Dansk Standard

Ligesom dengang står den maritime verden nu foran et paradigmeskifte, hvor dieselmotorer i de kommende år vil møde stor konkurrence fra nye fremdriftsformer, og med tiden formentlig blive helt udfaset.

Ellen har bevist at eldrift er en mulighed, også på de længere lokale og regionale ruter, og blandt andet derfor er Ellen så revolutionerede. Men med ny teknologi kræves nye kompetencer og metoder. Og passagerer og besætning skal kunne føle sig trygge ombord på fartøjer, der drives af en teknologi, de ikke kender så meget til.

"Der er mange nye teknologier, også for folk der tidligere har følt sig helt klædt på, teknologisk set, så traditionelle skibsbyggere kan godt komme til at føle sig på gyngende grund", siger Søren Storm, og tilføjer: " Når vi bevæger os ud på en ny vej skal vi definere standarder så kunder og passagerer over hele verden ved, at der er anvendt standarder, som gør at de kan føle sig trygge i teknologiens hænder."

Med Ellen til Ærø
Den nye teknologi, og udbredelsen af den, er noget af det der foranledigede at Dansk Standard og Ærø EnergyLab for nylig inviterede til en konference om elteknologien i den maritime verden. Udgifterne til konferencen blev finansieret ved hjælp af penge fra Syddansk Vækstforum, via Acovem, en sammenslutning mellem Ærø Kommune, Marstal Navigationsskole, Færgesekretariatet og Fyns Maritime Klynge, og den blev afholdt på Cafe Arthur i Søby.

Deltagerne ved konferencen var en række maritime virksomheder, institutioner og organisationer, som alle var kommet for at holde oplæg om, eller blot blive introduceret til de vigtigste aspekter af den nye teknologi og hvilken grundlæggende viden og erfaring der findes på området allerede.

Dagen startede for flere deltageres vedkommende med en tur fra Fynshav til Søby med Ellen. Søren Storm fra Dansk Standard beskriver hvordan han og de andre gæster oplevede turen med Ellen. Som man kan fornemme var det en spændende tur for deltagerne:

"De to hold (standardiseringsudvalgene S-454 Elektriske køretøjer, og S-518 Elektriske installationer på skibe) fik vist batterirum og effektelektronikken til jævnstrømsforsyningen og styresystemet, der er tilgængeligt i dublerede stationære lokale betjeningspaneler. Koblingsudstyret og vekselstrømsgeneratorer var også fint indrettet i overskuelige tavler. Fremdrivningen af de velvoksne 750kW elmotorer med tilhørende udstyr i separat aflukke tiltrak meget interesse specielt p.g.a. af deres fysiske fremtræden og kompleksitet.


Danfoss' Jesper Moos og John Wind viste Ellen frem for deltagerne

På broen gav kaptajnen og førstestyrmanden udtryk for et super velbygget skib, med en ny teknologi der bl.a. viser rigtig god manøvredygtighed med øjeblikkelig tilgængelig motorkraft. Med havblik og formiddagssolen ind gennem broens store vinduer blev passagererne kaldt til landgang."


Martin Christoffersen og Morten Brandt Jørgensen på broen af Ellen

Vel ankommet til Søby blev deltagerne vist rundt på de tilhørende landanlæg på havnen, altså de anlæg som leverer strømmen til Ellens kraftige batterilader, Mobimar Nector.


På kajen i Søby

Introduktion til emissionsfri sejlads
Da deltagerne havde fundet sig tilrette i Cafe Arthurs selskabslokaler, startede John Wind, salgschef ved Danfoss Editron, oplægsrækken med at skitsere fremdriftsystemerne på Ellen. John gav også en introduktion til andre teknologier med potentiale til at reducere eller helt fjerne emissionerne fra skibstrafikken, herunder sejlads med brændselsceller. John konkluderede dog, at batteriteknologien er den emissionsfri teknologi der indtil videre giver mest mening, økonomisk set. Evalueringsrapporten efter Ellens første år i drift bekræfter dette regnestykke, Ellen har vist at det ikke kun er de miljømæssige aspekter af eldriften som gør den yderst attraktiv, set over færgens levetid vil operatøren spare penge på at have investeret de ekstra udgifter ved indkøb. Det skyldes ikke mindst elsystemernes høje energieffektivitet.


John Wind, Danfoss Editron

Dernæst var det Henrik Hagbarth Mikkelsens (lektor ved Marstal Navigationsskole og en af bagmændende bag Ellen) tur til at tale, og han kom blandt andet ind på Ellens lader og behovet for at standardisere ladeløsninger. Det ideelle scenarie for fremtiden er at forskellige færger, og evt. også andre maritime fartøjer, kan anvende de samme ladeløsninger. Det vil være unødvendigt dyrt og besværligt for alle parter hvis hvert fartøj kræver sin helt egen individuelle lader, og det vil nedsætte fleksibiliteten hvis hver fartøj er knyttet til en helt bestemt havn blot på grund af laderen. Man kender det allerede fra fx mobiltelefoner, hvor manglende standarder har skabt et stort spild, i de tilfælde hvor stik eller ladesoftware kun er designet til de individuelle modeller.


Henrik Hagbarth Mikkelsen, Marstal Navigationsskole, og Cecilie Larsen, Ærø EnergyLab

Sikkerhed og styring af elsystemer
De næste oplægsholdere i rækken var Søren Slumstrup og Jacob Bjarkam fra PowerCon, som deltog virtuelt, grundet Corona-bekymringer. Søren og Jacob beskæftigede sig også med landanlæggende, men de kom ikke mindst ind på sikkerhedsaspekterne ved standardisering. Når man arbejder med eldrift i skibe arbejder man med store strømstyrker, og det er selvfølgelig helt essentielt at teknologien baserer sig på velafprøvede principper og generel indsigt i hvordan man bygger elteknologi med sikkerhed indtænkt fra starten af processen. Det vil i øvrigt gøre det nemmere for skibsbyggere at bygge elfærger, hvis de kan slå op i de internationale standarder og finde viden om hvordan maritime elsystemer bedst designes fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv.


Søren Slumstrup og Jacob Bjarkam fra PowerCon deltog virtuelt

Efter en kort kaffepause fulgte Claus A. Andersen fra Eurisco op med sit indlæg der inspirerede til fornuftige beslutninger på det maritime område, ved at fortælle om datakommunikationsstandarder mellem elbiler, ladestationer og operatører. Software er et vigtigt element i moderne elteknologi, da software bruges til at få de enkelte komponenter i systemerne til at tale og spille sammen. Men software leverer også vitale oplysninger om systemet, for eksempel om batteriladesystemet, til den der styrer maskinen, for eksempel kaptajnen på broen af en elfærge. Hvis alle anvender de samme kommunikationsprotokoller vil det være lettere for skibsbyggere og deres leverandører at vide hvilken software de skal bruge for at få de forskellige elementer til at spille optimalt sammen, og hvordan de skal kode den individuelle løsning. Man kender det for eksempel fra internettet, hvor man i de tidligste dage selv skulle indtaste hvilke protokoller (programmeringsregler) der skulle anvendes for at tale sammen med de andre computere på internettet. Eller man kender det måske fra de to store styresystemer til computere, Windows og OSX, hvor det nogen gange ikke er helt smertefrit at udveksle filer mellem de to systemer.

Samtidig vil standardisering af softwaren gøre det nemmere for brugeren at f.eks. diagnosticere systemet med alternative leverandørers udstyr. Det kan sammenlignes med nyere biler, der anvender CAN bus-standarden, som kan diagnosticeres med simpelt digitalt måleudstyr. Det er specielt anvendeligt for mindre serviceværksteder der relativt billigt kan investere i én diagnosticeringscomputer til mange bilmærker. Det modsatte er ved at ske for nogle bilmærker, der har deres eget specifikke system, hvor kun fabrikanten har adgang til systemerne, som altså udelukker alle andre fra informationen. Hvis ikke det standardiseres vil kunden være bundet til samme leverandør og serviceværksteder og erstatningskomponenter fra specifikke fabrikanter.


Claus A. Andersen fra Eurisco

Et af de innovative elementer ved Ellen er brandbekæmpelsesudstyret. FiFi4Marime (det står for 'Fire Fighting For Marine') har udviklet den special-skum som anvendes til at nedkøle evt. løbske batterier og brand i batterierne på Ellen. Da FiFi4Marines skum er helt nyudviklet har der ikke været udviklet standarder til brugen af netop denne type skum, og det har stillet ekstra krav til de myndigheder der har godkendt Ellen til sejlads. Men som Søren Storm fra Dansk Standard fortæller, så findes der standarder til vurdering af brandbekæmpelse, fx er der standarder for hvordan man tester, vedligeholder og projekterer brandbekæmpelsesudstyr. Således handler standarden DS/EN 13565 om ”Stationære brandslukningsanlæg – Skumanlæg – Del 1: Krav til komponenter samt tilknyttede prøvningsmetoder” og "Del 2: Projektering, installation og vedligeholdelse", om netop disse emner.

Bjarne Johnson fra Teknologisk Institut var også med til konferencen, og han havde netop fokus på sikkerhed - sikkert design og sikker anvendelse af elteknologien, ligesom han gav en grundig indføring i batteribrande, og hvordan de mest effektivt slukkes. Heldigvis er moderne batterier, ikke mindst batterier som dem i Ellen, der er godkendt til maritimt brug, meget stabile og vanskelige at få til at brænde. Et mere realistisk problem er at et batteri bliver unormalt varmt, og hvis det ødelægges fysisk af varmen kan der opstå udledninger af giftige dampe.


Bjarne Johnson, Teknologisk Institut

En egentlig batteribrand kan ikke kvæles ved at fratage ilden ilt, batterierne indeholder nemlig selv ilt i en bunden form som kan frigives ved skader på batteriet og selv holde en brand i gang. Derfor er løsningen i stedet at udlufte kraftigt, så giftige og eventuelt brandfarlige dampe ekspederes ud af batterirummet, samt at nedkøle batterierne og kvæle flammerne fysisk, for eksempel med skum.

Ellens systemer er netop designet med disse faciliteter, skum og meget kraftig ventilering, foruden de lovpligtige sprinklere til bekæmpelse af almindelige brande.


Deltagere ved konferencen

Hvad er standarder og standardisering egentlig?
Inden de beskrevne oplæg blev afholdt, introducerede Søren Storm og Per Velk fra Dansk Standard deltagerne til hvad standardisering egentlig vil sige. Desuden fortalte de om hvordan standardiseringsudvalget arbejder og samarbejder med søsterorganisationer verden over.

"Standarder betyder at fx en færgebygger ved at en bestemt teknologi eller udformning skal bruges, ligeledes ved en leverandør at han skal overholde bestemte standarder. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange", fortæller Søren, og fortsætter: "En ny dims, fx en inverter kan være en ny model, men inde i kassen ligger en masse komponenter og teknikker som allerede opfylder en masse standarder, dermed kan man bygge ting, som allerede indeholder en masse gennemprøvede standardiserede teknologier."

Det vil med andre ord sige, at det specielle ved Ellen er den måde de mange standardiserede komponenter sættes sammen på, fx elektroniske komponenter og metoder til brandbekæmpelse.

En standard kan godt være mere end en beskrivelse af en vejledende 'best practice'-metode, den kan også være et krav, og dermed blive en del af lovgivningen. Således fortæller Per Velk at "EU har opbygget lovgivningen om byggevarer med standarder – så hvis du vil producere en mursten eller en bærende bjælke i Danmark, som skal sælges inden for EU, så skal den overholde en standard."

Det vil sige at der også er et politisk og nationalt aspekt ved standardiseringsarbejdet. I et nationalt perspektiv sørger Dansk Standard for at danske virksomheder får så meget indflydelse på internationale standarder som muligt. Mange standarder bliver netop direkte eller indirekte gjort til lov, eller til centrale dokumenter der bruges af virksomheder. Derfor er det naturligvis en fordel for danske virksomheder hvis de får indflydelse i standardiseringsarbejdet, så det er de danske frembringelser og metoder der bliver tilgodeset i standarderne, også internationalt.


Søren Storm og Per Velk fra Dansk Standard

Det var netop en af grundene til at konferencen blev afholdt, for at skabe et netværk af danske producenter, så de lokale ideer og innovationer bliver definerende for udviklingen af blandt andet eldrift. Således håber vi at eldrift kan blive et nyt dansk vindmølleeventyr, men for at det skal lykkes skal dansk know-how indtage en central position fra starten, og danske, og gerne ærøske, virksomheder skal aktivt fremvise de resultater de har været med til at frembringe. Således er for eksempel Søby Værft en stor erfaring rigere efter at have været partner i elfærgeprojektet, og efter at have bygget Ellen, ligesom arkitekterne hos Jens Kristensen Aps har vist at de kan tegne en højtydende elfærge hvor nytænkning har været i højsædet.

God mad og god service
Efter standardiseringskonferencen var det blevet tid til aftensmad inden næste del af programmet, netværksmødet, løb af stablen. Og med chance for at lyde en smule kræsen, så siger erfaringen at den mad der typisk serveres på landets konferencecentre kan være noget kedelig og, ja, standardiseret. Det var dog ikke tilfældet hos Cafe Arthur, der leverede steg der smagte af noget, og perfekt bagte kartofler og flødekartofler, og ikke mindst nogle fyldige og indbydende friske og velsmagende salater. Vi fik mange komplimenter fra gæsterne som bad os hilse kokken, Cafe Arthurs ejer, Susan, og sige tak for mad. Vores erfaring siger os således, at man med sindsro kan afholde en konference hos Cafe Arthur, og glæde sig til maden!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi hos Ærø EnergyLab frygtede at Corona-krisen ville sætte en stopper for konferencen, og vi fik da også et par afbud på den baggrund. Men selskabslokalet på Cafe Arthur var i god tid blevet opmålt, og vi nåede frem til at vi lige netop kunne være de forventede 50 deltagere, med den nødvendige afstand mellem alle deltagere.

Hjælp til både servering, oprydning og afspritning af alle borde, stole og håndtag fik vi i øvrigt af Mie Andersen, der til daglig arbejder i Jobcenteret i Rise, og hun gjorde en perfekt indsats - det er detaljerne der tæller, og Mie formåede blandt andet at få klargjort og bragt al maden ind uden at klirre med så meget som en enkelt gaffel, og med hendes venlige væsen ovenikøbet kan vi også varmt anbefale at hyre hende, i fald man får brug for hjælp til servering.


Mie Andersen serverede en velsmagende frokost i Cafe Arthurs selskabslokaler

Netværksmødet
Standardiseringskonferencen var således overstået da vi nåede til aftensmaden, men en del deltagere blev, og nye kom til, for nu var det blevet tid til det opfølgende netværksmøde. Netværksmødet var specifikt beregnet til at få diverse, ikke mindst lokale, producenter af elteknologi og maritime produkter til at mødes og opbygge professionelle forbindelser. Jo hurtigere de lokale virksomheder kommer i gang, og jo større kendskab de har til andre lokale aktører i branchen, desto bedre - teknologien løber stærkt, og det gør de konkurrerende internationale virksomheder også, så hvis eldrift skal blive et nyt dansk vindmølleeventyr, så skal der fortsat produceres nogle produkter som gør omverdenen specifikt interesseret i dansk produceret teknologi.


Netværksdeltagerne blev midlertidigt sendt uden for døren, så bordene kunne blive sprittet af.

Majbrit Hoppe Grymer er forretningsudvikler hos Fyns Maritime Klynge, og det var blandt andet en del af hendes samarbejdspartnere, der var kommet for at deltage i netværksmødet. Ikke mindst hendes oversigt over fynske og ærøske producenter, med tilhørende kontaktoplysninger, var noget deltagerne satte pris på, og oversigten illustrerede på bedste vis hvad netværksmødet handlede om.


Cecilie Larsen, Ærø EnergyLab, og Majbrit Hoppe Grymer, Fyns Maritime Klynge

Nyt dansk vindmølleventyr?
På Ærø har vi et forspring inden for omstillingen af den maritime sektor, ikke mindst på grund af Ellen. Ellen har som nævnt både givet Søby Værft og Skibsarkitekterne Jens Kristensen Aps en indsigt og erfaring som gør dem ganske unikke aktører, og det unikke ses også hos Marstal Navigationsskole, hvor Henrik Hagbarth Mikkelsen afholder verdens første kurser i eldrift.

I løbet af de seneste par år er Ærø blevet besøgt af en lang række branchefolk og beslutningstagerne som er blevet præsenteret for ny og fremtidsorienteret teknologi med meget store pespektiver, både miljømæssigt og økonomisk. Ligeledes har nogle af verdens største medier besøgt Ærø for at fortælle den gode historie fra det lille øsamfund, hvor man ikke står tilbage for selv de største aktører på markedet, fordi ambitionerne og viljen til nytænkning er tilstede.

Hos Ærø EnergyLab vil vi blive ved med at fortælle om Ærøs Ellen, fjernvarmen der baseres på vedvarende energi, strømmen der kommer fra de andelsejede vindmøller, og måske snart også om øens gratis busser, der, hvis alt flasker sig, kommer til at køre på ren el. Den 'standard' der findes på Ærø skal udbredes, og udbygges, så vi verden over kan være vores samfund bekendt, også når vi ser frem i tiden og forestiller os de katastrofale konsekvenser vores livsførelse vil medvirke, og som vores børn og børnebørn skal leve med, hvis vi ikke handler på vores viden nu, i dag. Vi skal kort sagt opnå helt nye standarder når det kommer til vores indtænkning af miljøet i vores produkter og designs og teknologi, og det kan ikke vente. Det skal ske nu.

Standardiseringskonferencen og netværksmødet var derfor et forsøg på at få endnu mere skub på den nødvendige omstilling - og samtidig et forsøg på at fastholde Ærøs position som foregangsø, og måske endda som Danmarks center for maritim eldrift.

Fra Ærø EnergyLabs side vil vi slutte af med at sige tak til alle deltagerne for deres deltagelse, og for deres åbenlyse entusiasme og viden, og vi ønsker alle held og lykke med arbejdet med de nye emissionsfri teknologier.


En del deltagere ankom til konferencen med verdens længst sejlende elfærge, Ellen

- af Halfdan Abrahamsen, Ærø EnergyLab