Om E-ferry

El-færge projektet, E-ferry, er et fireårigt innovationsprojekt med det formål at designe, bygge og afprøve en 100 % eldreven, mellemstørrelse færge for passagerer og biler, lastbiler og anden last. Målet er at fremme energieffektiv, CO2 neutral og forureningsfri vandbåren transport på ø-ruter og i kystnære farvande i og udenfor Europa. El-færgeprojektet bygger på den Syddansk Vækstforum-støttede forundersøgelse, Green Ferry Vision. 

Udviklingen af el-færgen er finansieret under Europa Kommissionens ‘Horizon 2020’ i samarbejde med Ærø Kommune. Der er bevilliget 113 millioner kroner fra den Europæiske Kommission under Horizon 2020, mens Ærø Kommune selv skal stille med 96 millioner kroner til færgen og opgradering af havneanlæg i Søby samt anden infrastruktur i land. Kommunens udgifter til projektet vil være omtrent ligeligt fordelt mellem el-færgen og nye anlæg i land. 

El-færgen vil have en rækkevidde som er 7 gange længere nogen anden fuldelektrisk bilfærge. Mellem Søby – Fynshav (10,7 sømil*) og Søby – Fåborg (9,6 sømil) vil færgen kunne sejle de op til 22 sømil tur-retur til ladestationen i Søby. 

*1 sømil er 1852 meter

 

Ved at klikke på de grønne knapper nedenfor, kan du downloade forskellige oversigter, som kort giver et resume af centrale dele af el-færgeprojektet. 

E-ferry partnere Skrog og outfitting Skibsdesign Det elektriske system Batterisystemet Kompositdele

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookes til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.