På denne side vil der løbende komme opdateringer på status på el-færgeprojektet under hver enkelt del af projektet.

Byggefasen blev påbegyndt på værft i Polen i juni 2016, hvor selve skroget blev bygget inden det blev bugseret til Søby Værft for at blive apteret og garneret. Færgen er bygget i sektioner, der derefter blev samlet, nærmest som legoklodser (se fotos nedenfor fra maj & juni 2017). Skroget ankom til Søby d. 1. oktober 2017. 

Efter skrogets ankomst er Søby Værft sammen med de andre projektpartnere i fuld gang med at færdiggøre færgen. Byggeprocessen er tæt på at kunne færdiggøres med undtagelse af batteripakken. Ærø Kommune og Ærøfærgerne forventer at sætte færgen i drift i løbet af første kvartal af 2019. 

 

Billeder af skroget som bliver samlet i Polen. 

 

På billedet her har Ellen netop lagt til i Søby.

 

Billede fra passagersalonen - en af de første opgaver der blev taget hul på i Søby efter skrogankomsten. 

Det elektriske system er færdigudviklet og modtog i marts 2017 DNV-GL's klassegodkendelse efter en lang række omfattende tests. Systemet kører på 750 volt (DC) som konverteres fra vekselstrøm (AC/DC) på land i transformerhuset for at spare vægt ombord på færgen. Ladestikket er placeret på broklappen og fungerer basalt set som to hydrauliske arme med hver 16 'hanstik', der automatisk kobles til færgens 'hunstik' når færgen lægger til i Søby. Hver arm kan lade 50 % af den fulde kapacitet (cirka 2 x 2 MWh), og bliver altså forbundet til begge batterirum. Ladearm er monteret på broklappen og stikket ombord på færgen monteres snarligt.   

Batteripakkens koncept er færdigudviklet og battericellerne er i fuld gang med at blive produceret. I maj 2017 modtog batteripakken den eftertragtede DNV-GL typegodkendelse, og blev dermed de første marine batterier til at blive klasset under DNV-GL's nye retninglinjer.

Det særligt udviklede batterisystem involvere nye design features, som har resulteret i en lang række tidskrævende tests og godkendelser, hvilket har forudsaget forsinkelse af idriftsættelsen af el-færgen. I følge den nuværende tidsplan forventes havldelen af de i alt 840 batterimoduler leveret i uge 38 efterfulgt af den anden halvdel i uge 49. Denne tidsplan ser ud til at holde, da alle batterimoduler til batterirum ind var leveret og installeret i uge 43. 

Batterierne er af typen NMC, der er et høj-energi litium-ion batteri. Batterierne vandkøles for at sikre en høj levetid og sikkerhed. Derudover er der integreret et brandslukningssystem, som i dette tilfælde er noget ud over det sædvanlige. Det er et skumslukningssystem, særligt udviklet til marine batterier, som er både mere effektivt og betydeligt lettere end almindelige vandslukningssystemer.

En vigtig del af E-ferry projektet foregår på land. Landanlæggene både i Fåborg, Fynshav og Søby er blevet tilpasset Ellens dimensioner. Den største del af arbejdet har foregået i Søby, hvor el-færgen skal lade. Det gamle Fåborg-leje er ombygget, mens der også er anlagt en transformerstation.

Det er Orbicon sammen med MT Højgaard som har udført selve ombygningerne. Arbejdet i Søby blev skudt i gang i juni 2017 og blev afsluttet i november måned samme år. Foruden automatiske fortøjningssystemer, ny broklap og en del andet anlægsarbejde opføres et hus som kan indeholde både transformere fra Syd Energi og Visedos konvertere. Nedenfor er lidt billeder fra processen. 

En tidlig morgenstund blev Ellens ladestik leveret og står nu klar til at bruge på broklappen i Søby. 

Her bliver det store teknikhus samlet. 

Broklappen installeres i Ellens færgeleje i Søby

Arbejdet i Fåborg blev påbegyndt i november 2017 og blev afsluttet ved udgangen af februar 2018.

Billedet taget på Fåborg Havn i januar 2018.  

Arbejdet i Fynshav blev påbegyndt umiddelbart efter færgelejet i Fåborg igen var klar til at påsejles af Skjoldnæs i marts 2018. Alle færgelejer blev overdraget til Ærøfærgerne i maj 2018 og ligger klar til at modtage Ellen. 

Ærø Kommune og Ærøfærgerne overtager el-færgen primo-2019, hvorefter der skal gennemføres cirka 6 ugers prøvesejlads. Det vil sige at det forventes at el-færgen indsættes i den daglige drift i løbet af første kvartal 2019. 

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookes til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.